Serieaddiction og teenageforelskelse

*** WARNING: Et langt og måske en smule over-the-top-indlæg forude ***

I starten af året blev jeg bidt af Vampire Diaries og brugte stort set al min fritid foran computeren med serien – jeg var nærmest besat! Det har betydet, at jeg nu er nået til de nyeste afsnit og er nødt til at vente mindst en uge imellem hvert afsnit – det er næsten ikke til at klare.

Jeg var en smule forbeholdende over for Vampire Diaries, da jeg jo også er stor fan af Twilight (and not afraid to say it!), så det der med at skulle forholde sig til en anden “vampyrverden” tiltalte mig ikke rigtigt. Men i min fritids-kedsomhed endte jeg alligevel med at give det en chance og jeg var hooked med det samme! For lige kort at opsummere handler serien om Elena (menneske), som bor sammen med sin bror og moster i Mystic Falls efter hendes forældre døde i en bilulykke. En dag starter en ny fyr på skolen – Stefan (vampyr), og de bliver forelsket. Stefan har en bror, Damon (også vampyr), som kort efter kommer til byen og bor hos Stefan. Der er lidt en fighte mellem de to brødre, som går langt tilbage (vampyrer ældes nemlig ikke og de er derfor over 100 år). Som I nok kan regne ud, ender det i lidt af et kærligheds-trekantsdrama mellem Elena, Stefan og Damon. Serien er dog også meget mere end det. Forfatterne har nemlig formået at skabe en overnaturlig verden, som fungerer sammen med den virkelige verden, vi kender. Ud over vampyrer indgår der også hekse, varulve, vampyrjægere og hybrids (en blanding af vampyr og varulv) i historien. Det lyder på sin vis fuldstændig vanvittigt, når man fortæller om det, men jeg er meget imponeret over, hvordan de får det hele til at hænge sammen og skaber en så gennemtænkt historie.

Men nu – væk fra mit objektive syn på serien… For allerbedst er serien, fordi man kan sidde og savle over Damon spillet af Mr. hottie Ian Somerhalder. Jeg er intet mindre end fuldstændig gennemført teenageforelsket i ham og er endda gået så langt som, at sætte ham på min lock-screen på min iPhone (det gør bare dagen lidt bedre, når han smiler til mig, hver gang jeg kigger på min telefon!). Jeg kunne have lyst til at fylde mine vægge med plakater af manden og kysse dem godnat hver aften, sådan som man gjorde, da man var yngre – men det lader jeg nok alligevel være med. Ikke desto mindre er han altså bare det perfekte handyr! Blå og intense øjne, et markeret kæbeparti, perfektformet kindben, en mund som siger “kys mig”, en godt udskåret krop… Jeg tror ikke, der er noget at komme efter!

Som I nok kan høre, er jeg på team Damon (eller som det kaldes blandt teenagefans’ene, “Delana”) og min absolutte favorit episode i serien er denne lille “seance” mellem Elena og Damon. Den sidste halvdel er det bedste (lidt efter 2 min.), ikke mindst pga. baggrundsmusikken “Never Let Me Go” med Florence + The Machine – det er et af de tidspunkter, hvor man ville ønske, at der også var baggrundsmusik til ens eget liv (ikke fordi denne slags episoder sker for mig hver dag, men baggrundsmusik gør bare den store forskel!). Jeg vil virkelig anbefale jer at se det – om I er til vampyrer eller ej!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
This entry was posted in Anbefalinger, TV. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>